Af Søren Holmgaard, formand for Rhodesian Ridgeback Klubben.
Er en Ridgeback den rigtige hund for dig ? :
Eftersom du læser dette på en hjemmeside om Rhodesian Ridgebacks antager jeg, at du har en vis interesse for racen.
Hvis årsagen er, at du er en mulig førstegangs-ejer af en Ridgeback, er det følgende tiltænkt dig –
det er et forsøg på at sætte fokus på nogle få vigtige overvejelser, man bør gøre sig, før man beslutter sig til at have en hund af denne race.
Lad os tage konklusionen først: Denne hund kan ikke anbefales som begynderens første valg, og uanset om det vil være din første hund nogensinde, eller om du allerede har haft adskillige andre hunderacer før, behøver du en ordentlig introduktion til racen for at være sikker på – først og fremmest – at dette virkelig er den rette type hund for dig, og at du ikke tager en beslutning baseret på forkerte forudsætninger, hvilket sandsynligvis ville gøre det fremtidige partnerskab ulykkeligt for begge parter.
Dette siges ikke for at overdramatisere noget som helst. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Ridgeback’en “bare” er en hund, og ikke noget mystisk eller mytisk væsen, men på den anden side har den nogle unikke karaktertræk, og hvis man ikke kender og forstår disse, samt er i stand til at respektere dem og leve med dem i alle former for samarbejde med hunden, vil det fremtidige partnerskab blive alt andet end en succes.
Lad aldrig nogen beslutning være baseret blot på at se på hvalpe – og/eller muligvis disses forældre – hos en enkelt opdrætter. Hvalpene er naturligvis altid utroligt søde og nuttede, og fremkalder øjeblikkelig “vil-have” – følelsen, og at se blot én eller nogle få voksne hunde er ikke tilstrækkeligt repræsentativt for racen.
For at få et lidt bredere overblik over racen og dens variation i fysisk eksteriør og mentalitet tilrådes det stærkt at se så mange individer som muligt i forskellige situationer: I deres hjem (hos forskellige opdrættere), på udstillinger, i trænings-situationer (f. eks. lydighed), under mental-tests, etc..
Denne proces vil også være en hjælp til at afgøre hvilken opdrætter, du vil have hvalpen fra, og eventuelt hvilken hvalp, der er den rigtige for dig.
Parallelt med dette anbefales det meget at læse litteratur om racen for dels at lære om dens historiske baggrund, dels at lære mere om racens karakter. I denne sammenhæng skal det nævnes, at en del af litteraturen kan tendere mod at være lidt for “lyrisk” eller at skabe lidt for megen fascination af racen. Dette må man forsøge at filtrere lidt selv. Det samme forhold kan gælde for en del af den information man får fra “Ridgeback-folk”, som på grund af deres fascination af racen og kærlighed til egne hunde af og til ubevidst kommer til at “oversælge” racen. Her behøves også en vis nøgternhed.
Alle disse indledende øvelser kan måske synes at være (for) meget forlangt, men det er nu ikke tilfældet. Med tanke på, at hunden vil være sammen med dig i de næste 10-12 år eller mere, og at den vil blive en integreret og vigtig del af din dagligdag, vil det uden tvivl betale sig at bruge en vis mængde tid og energi på at tage den rigtige beslutning – og disse principielle betragtninger gælder for en hvilken som helst race, du overvejer at anskaffe.
Lad os se på baggrunden for at beslutte om det skal være en Ridgeback eller ikke en Ridgeback:
Hvad er de specielle karakteristika for denne race? (De følgende kommentarer refererer til adfærden hos den voksne hund):
Hundens “platform” er naturhundeagtig, hvilket vil sige, at den i visse forhold ikke fremtræder så domesticeret som de fleste andre hunderacer. Dette betyder ikke, at den er en vildhund, men blot, at dens adfærd stadigvæk har sin rod i behovet for overlevelse i vild natur. Det betyder fremfor alt, at et generelt karaktertræk for en Ridgeback er, at den ikke går “lige-på-og-hårdt” i de fleste situationer, den kaster sig ikke bare ud i en situation – er der tale om en ny/ hidtil ukendt situation eller aktivitet, vil hunden typisk overveje, hvad de mulige farer og følgevirkninger måtte være, og som konsekvens, hvis situationen synes at være for farlig eller uklar vil den enten ikke deltage, eller forsøge at reducere risikoen. Dette er baggrunden for den varsomhed, man ofte ser i Ridgeback’ens adfærd, og som af og til kan se nærmest “kujonagtig” ud, hvilket den absolut ikke er – der er tale om et forsøg på at sikre overlevelse, eller at undgå at blive alvorligt såret, hvilket også er et spørgsmål om overlevelse i vild natur.
Den i racestandarden nævnte reserverthed overfor fremmede er forbundet med ovenstående, og den skal være til stede. Hvis du helst vil have en hund som altid er udadvendt, kontaktsøgende og meget venlig overfor alle, så skal du ikke vælge en Ridgeback. Skulle du en dag møde en Ridgeback med disse egenskaber, så er den ikke i overensstemmelse med racestandardens beskrivelse af racens temperament. Det reserverede i karakteren hos Ridgeback’en betyder i praksis, at den normalt kun elsker sin nærmeste familie, og at andre der kommer i hjemmet først skal gøre sig fortjent til hundens respekt og – måske – hengivenhed. I almindelighed er ridgeback’en blot uinteresseret i kontakt fra fremmede, og kan måske trække sig lidt tilbage ved kontaktforsøg, afhængigt af situationen (om det er mennesker, man møder på gaden, mennesker der kommer til hjemmet, om man selv kender dem i forvejen eller ikke, om hunden er alene i situationen eller ikke, atmosfæren i situationen, o.s.v.). Denne opførsel gør i visse situationer ikke livet lettere, f.eks. i udstillingsringen, hvor man ikke altid møder stor tolerance for den særlige Ridgeback-adfærd, hvilket derfor stiller særlige krav, såvel til føreren som til hundens forudgående træning.
Ridgeback’en kommunikerer særdeles godt og er meget signalfølsom. Den positive effekt heraf er, at det ikke er nødvendigt at overdrive sine signaler til hunden, således at f.eks. et ganske lavt volumen på stemmen almindeligvis er nok. En anden – af og til mere problematisk – effekt er, at man ikke kan forstille sig overfor hunden, snyde den, spille en rolle eller lignende – dette gennemskuer den straks. Går man til en udstilling, lydighedsprøve eller andet krævende, hvor man selv er nervøs i situationen vil det være nytteløst at prøve at lade som om man ikke er nervøs. Hunden er klar over ens mentale tilstand, og vil naturligvis selv blive påvirket.
I kontakten med andre hunde er signalfølsomheden normalt en fordel. En Ridgeback med racetypisk mentalitet vil ikke have problemer med samvær med andre hunde, uanset om disse er Ridgebacks eller andre racer, men vær opmærksom på, at en god socialisering af hunden allerede fra det tidlige hvalpestadie er en forudsætning. Denne socialisering skal også omfatte andre mennesker, voksne såvel som børn. Er socialiseringen forsømt eller gjort forkert kan hunden udvikle sig til alt fra en mindre irritation til en plage – men dette gælder naturligvis for mange hunderacer.
Mental følsomhed er et andet træk ved Ridgeback’en, tilsyneladende en mærkelig kombination med den egensindighed og stædighed der også er en vigtig del af karakteren, men dette relaterer alt sammen til hundens baggrund og oprindelige funktion. Hvad følsomheden betyder i det daglige er, at enhver grov behandling af hunden vil bidrage til meget hurtigt at nedbryde hundens tillid til dig, dit førerskab i forhold til hunden, og Jeres forhold generelt. Da Ridgeback’en har en yderst god hukommelse, glemmes intet, og man kan ikke slette eller “overskrive” det som er gjort forkert.
Prøv aldrig at udøve tvang overfor en Ridgeback – det vil ødelægge hunden og Jeres forhold!
Stædighed, som er et positivt træk i varianterne vedholdenhed og ihærdighed i kombination med f.eks. jagt eller blodsøg/sporsøg, kan være mindre fornøjelig i mange andre sammenhænge, kombineret med hundens egensindighed, f.eks.: En luftetur i regnvejr: Hvis hunden ikke kan lide regn, (og en del Ridgebacks kan ikke lide regn), behøver du ikke bekymre dig om lufteturen – hunden går simpelthen ikke. Hvis hunden går i “overbelastningstilstand” under træning eller konkurrence, ofte forårsaget af for mange gentagelser, eller dårligt/demotiverende lederskab, kan man observere “fuldt-stop” – tilstanden: Der sker ikke mere aktivitet, og der er ingen respons. Spar blot på energien.
Uafhængigheden, som også er et af de vigtige karaktertræk i forhold til hundens oprindelige funktion, vil blive meget klart synlig, så snart man ikke har kontrol over situationen (hvor referencen ikke er ens egen opfattelse af egen kontrol, men hundens opfattelse). Virkningen er sædvanligvis, at hunden laver sin egen dagsorden, som så kan være svær at ændre eller afbryde. Dette vil hænde i mange af dagliglivets situationer, under træning, leg, konkurrencer, jagt, etc.
Misforstå det ikke: Ridgeback’en er ikke et uhyre, der farer forstyrret rundt så snart du ikke dikterer den, hvad den skal gøre – overhovedet ikke. Men kernepunktet her er, at hvis du vil have en vis handling fra hunden, eller en række af handlinger, og hunden ikke er overbevist om, at dit skema er det bedste, så vil den sandsynligvis finde sit eget skema. Modsat, hvis du ikke ønsker nogen aktivitet overhovedet, men hunden finder en bestemt aktivitet naturlig i situationen (f.eks. at jage noget), vil dens egen bedømmelse være den gældende, hvis du ikke er på toppen af situationen.
Som en konsekvens af det ovenstående ser man, at Ridgebacken ikke er en hund der er udviklet for “blind lydighed”, hvilket man skal huske på, når man deltager i ikke blot lydighedstræning, men i alle former for aktiviteter med hunden. For at dette ikke skal opfattes som negativt skal tilføjes, at hunden er intelligent og lærer hurtigt, når det gøres rigtigt. De nødvendige ingredienser fra din side vil være ro, tålmodighed, tolerance og fasthed i en passende blanding, kombineret med vedholdenhed, en god humoristisk sans og omtanke.
Sidst, men ikke mindst, skal nævnes det fysiske aspekt. Selv om den voksne Ridgeback er en meget rolig hund, der ikke bliver frustreret eller nervøs eller hyperaktiv i hjemmet på grund af mangel på fysisk udfoldelse, er det stadig en vigtig del af dens liv at være fysisk aktiv, herunder selvfølgelig at opretholde en god fysisk sundhed og kondition. Man må derfor overveje nøje, om man er i stand til at give hunden de rigtige udfoldelsesmuligheder, hvilket kræver såvel tid som et miljø, hvor hunden virkelig kan udfolde sig fysisk, gerne sammen med andre hunde.
Dette var min opsummering af nogle af de vigtige betragtninger, du er nødt til at gøre dig når du vurderer Ridgeback’en som din mulige partner. Det skal understreges, at disse kommentarer ikke giver det fulde billede af racen, hvilket heller ikke var formålet. Jeg skal derfor igen stærkt anbefale at læse litteratur om racen, samt at kontakte specialklubberne for yderligere oplysninger og rådgivning.
Hvis der i det ovenstående efter din mening bør ændres/slettes/tilføjes noget vil jeg meget gerne have din kommentar dertil. Målet er at give god rådgivning, og du kan medvirke til dette.
Held og lykke med din(e) hund(e), uanset hvilken race det måtte være!
Tak til Søren Holmgaard for artiklen, se mere om Søren’s kennel her
http://www.zumelis.dk/